Samarbejdspartnere
På Kløvervangen har vi et tæt samarbejde med både lokalsamfund, frivillige organisationer og sundhedsfaglige samarbejdspartnere. Samarbejdet er med til at skabe tryghed, høj faglig kvalitet og meningsfulde oplevelser i hverdagen.
Vi samarbejder blandt andet med:
- Lokalområdet, herunder dagplejer, børnehaver og skoler, som besøger os til leg, sang og traditioner som Luciaoptog og julebagning
- Kirken, som bidrager med gudstjenester og aktiviteter i forbindelse med årets højtider
- Samarbejde med diætist, som vejleder om kost og ernæring
- Samarbejde med Skødstrup Lægepraksis, som sikrer en fast lægeordning og tæt opfølgning på beboernes sundhed
- Frivillige organisationer som Røde Kors og Samvær, der tilbyder besøgsvenner og aktiviteter, som skaber nærvær og fællesskab
- Besøgshund, som bidrager til ro, glæde og hyggelige stunder
- Lokale aktører, fx købmanden, som hjælper med indkøb og levering
Sundhed og tryghed i hverdagen
Kløvervangen har en fast lægeordning i samarbejde med lægehuset i Skødstrup. Det betyder, at beboerne møder læger, som kender dem og hverdagen i huset. Det giver tryghed og sikrer tæt opfølgning, når der er behov for det.
Derudover har vi også et tæt tværfagligt samarbejde med kommunens demens- og hjernekoordinatorer. Det sikrer sammenhængende forløb, faglig sparring og den bedst mulige støtte til både beboere og personale.
Samlet set er samarbejdet med både civilsamfund og sundhedsfaglige partnere med til at styrke livskvaliteten og give beboerne mulighed for fortsat at være en aktiv del af lokalsamfundet.
Se også
Livet på kløvervangen
Bliv beboer
Alt du skal vide om at flytte ind – fra visitation og praktisk information til samarbejde med personalet.
Fysiske rammer
60 plejeboliger og 31 ældreboliger i smukke omgivelser med udsigt over Aarhus, Aarhus Bugten og Mols Bjerge.
Om kløvervangen
Vores værdigrundlag, tilsynsrapporter, personale og samarbejdspartnere – lær os bedre at kende.

